Personlig træning til en travl hverdag

Hørsholm, nord for København

Personlig træning med fokus på styrke, stabilitet og fysisk kapacitet i hverdagen

Hos BLOX training arbejder vi med personlig træning for mennesker, der har et arbejdsliv og en hverdag, der allerede fylder.

Vores klienter er ofte mennesker med ansvar. Nogle har trænet meget før. Andre er blevet mere forsigtige med kroppen undervejs – ofte på grund af smerter, sygdom, skader eller gentagne pauser.

Fælles for dem alle er ønsket om stabilitet, overskud og fysisk kapacitet i hverdagen og tillid til egen krop.

Sådan arbejder vi med træning

Træningen hos BLOX training tager altid udgangspunkt i den enkelte og i det liv, kroppen skal fungere i.

Vi arbejder systematisk og langsigtet med både styrke, kondition og bevægelseskvalitet – ikke for at presse mest muligt, men for at opbygge fysisk kapacitet, der kan holde over tid.

For mange betyder det, at træningen også handler om at genopbygge tillid til kroppen. At lære, hvornår man kan give mere – og hvornår man skal holde igen. Tempo og belastning justeres løbende og tager højde for både historik, dagsform og progression over tid.

Træningen er seriøs og kræver opmærksomhed, men foregår i rolige rammer, hvor kvalitet og nærvær er vigtigere end intensitet og tempo.

“Jeg er blevet meget stærkere og mere smidig. Men måske mere væsentligt forstår jeg nu hvordan træning skal doseres og hvordan jeg kan fastholde min fysiske form i de kommende årtier”
- Kim Sander Pedersen, CEO, klient i BLOX training

Hvem vælger typisk BLOX training

Vi arbejder med mennesker, der ønsker personlig træning i et format, hvor der er tid, ro og faglighed til at tage kroppen alvorligt.

Det kan være:

  • mennesker med et krævende arbejdsliv og ansvar

  • personer med skader, smerter eller længere pauser

  • folk, der ønsker seriøs og struktureret træning uden performancekultur

Fælles er ønsket om en krop, der fungerer i hverdagen – ikke kun i træningssituationen.

Hvis du er nysgerrig på, hvordan et forløb hos os er opbygget, kan du læse mere om vores personlige træningsforløb her: Forløb og priser

“Jeg styrketræner, fordi jeg gerne vil blive ved med at kunne løbe og bære mine børnebørn”
- Liselotte Tullin, forfatter, klient i BLOX training

Rammerne for træningen

BLOX training er et privat træningsstudio beliggende i Hørsholm, nord for København. Her arbejder vi i rolige og uforstyrrede rammer med personlig træning – uden medlemskaber og uden åbne hold.

Træningen foregår i private og uforstyrrede rammer, hvor der er plads til ro, fokus og fuld diskretion.

Studiet er indrettet med fokus på selve træningen og det udstyr, vi bruger i vores daglige arbejde med klienter. Rammerne er enkle og funktionelle.

Der er mulighed for parkering i indkørslen. Vi har toilet, men ingen badefaciliteter, og anbefaler derfor, at du kommer omklædt.

Personlige trænere

TROELS MUNCH JØRGENSEN

- Medstifter og personlig træner

Troels er medstifter af BLOX training og arbejder med personlig træning med fokus på fundament, kontinuitet og et langt træningsliv. Han startede sin karriere med at arbejde med elitesportsudøvere og hjælper i dag primært mennesker med at opbygge styrke og fysisk kapacitet, der fungerer i hverdagen.

Troels arbejder intuitivt og med stor menneskeforståelse og er særligt dygtig til at tilpasse træningen – også når der er skader eller komplekse problemstillinger i spil. Han er uddannet vanecoach og arbejder med at etablere gode vaner omkring træning, kost og bevægelse.

blox2021-48.jpg

METTE MUNCH JØRGENSEN

- Medstifter og personlig træner

Mette er medstifter af BLOX training og arbejder med personlig træning for mennesker med et arbejdsliv og en hverdag, der allerede stiller krav. Hun har undervist i mere end et årti og har særligt fokus på tempo, tålmodighed og at hjælpe mennesker med at lære deres krop bedre at kende.

I sit arbejde lægger Mette vægt på at hjælpe mennesker med at se og mærke, hvad de er i stand til, og på at opbygge styrke og tillid til kroppen over tid. Hun er uddannet mastercoach og arbejder med en rolig, struktureret tilgang frem for pres og hurtige løsninger.

blox2021-24.jpg